Handelsbetingelser

Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark
c/o
Tonny Læbel
Brunbjergvej 300 st. mf.
6200 Aabenraa
CVR: 39664933

Generelt

Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark sælger billetter til den årlige FHHD-konference samt til kurser og workshops i regi af foreningen. Salget foregår online på https://fhhd.dk. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark.

Derudover kan medlemmer gratis downloade og anvende foreningens logo som beskrevet i vilkårene herunder.

Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark og én fysisk person (herefter “Brugeren”) vedrørende Tjenesten. Kun personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark vedrørende Tjenesten.

Disse Betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark.

For at kunne foretage køb, skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne.

Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort.

Kurser og konferencer

Brugeren skal for at få adgang til købet registrere oplysninger om navn, adresse, email og telefonnummer på portalen.

Programmet på den årlige konference kan afvige fra det annoncerede i tilfælde af afbud fra oplægsholder(e). Ved aflysning af konference tilbagebetales evt. indbetalt beløb til tilmeldte deltagere.

Ved tilmelding til gratis arrangementer opkræves konferenceafgiften, hvis man udebliver fra arrangementet.

Logo

Læs venligst
nedenstående regler og retningslinjer inden du downloader FHHD´s logo.

  • FHHD’s logo må hverken tilføjes andre grafiske elementer eller ændres i farve og form (dog tillades proportional skalering).
  • Logoet må kun anvendes sammen med kundens eget logo eller navn og må ikke være mere fremtrædende end disse.
  • Logoet er personligt ejet. Dvs. at logoet må bruges for den person eller virksomhed, der er medlem af FHHD.
  • Logoet må ikke anvendes som vildledende reklame – f.eks. som tegn på, at FHHD fremhæver et medlem frem for andre eller som garant for dennes ydelse. I stedet kan henvises til godkendelser/certificeringer eller lignende, som medlemmet har opnået.
  • Logoet må, på ingen måder videregives eller overdrages til anden part.
  • Logoet må ikke anvendes til formål, aktiviteter eller arrangementer, der er uforenelige med FHHD.
  • Logoet må under ingen omstændigheder gengives til formål, der er ulovlige eller strider mod den offentlige moral.
  • Såfremt du er indehaver af en virksomhed, der tilbyder at uddanne i hypnose og/eller hypnoterapi, skal din uddannelses-virksomhed være særskilt medlem af FHHD, for at du må bruge logoet på uddannelses-virksomhedens hjemmeside.
  • Brugeren erhverver ikke og kan ikke gøre krav på rettigheder til FHHD´s logo.
  • Brugeren må ikke registrere eller søge at registrere varemærke eller navn, som indeholder logoet eller ligner logoet så meget, at det kan give anledning til vildledning eller forveksling.
  • FHHD er ikke ansvarlig for tab eller skader af nogen art, der direkte eller indirekte måtte være en følge af denne tilladelse.
  • FHHD er ikke ansvarlig over for tredjemand i forbindelse med krav, som udspringer af brugerens anvendelse af logoet og skyldes brugerens handlinger eller undladelser.
  • FHHD kan efter eget valg, og hvis det findes hensigtsmæssigt, træffe enhver form for foranstaltninger over for brugere, der ikke overholder FHHD’s logoregler..

Betaling

Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark modtager online betalinger med Visa, Mastercard, mf.

Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark’s ydelser er ikke momsbelagte.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: DKK – Danske kroner

Foreningen for hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark benytter en sikker betalingsserver (via Easyme.dk), der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder dine data er sikret og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Fortrydelsesret

Der gives ikke fortrydelsesret på køb gennem vores hjemmeside, med mindre andet er angivet for den enkelte ydelse/vare/billet, da varen er af sådan art, at der i henhold til dansk lovgivning ikke kan eller bør ydes returret.