Medlemmer af FHHD

b3lineicon|b3icon-map-location||Map Location

Find hypnotisør

b3lineicon|b3icon-user-question||User Question

Hypnose FAQ

b3lineicon|b3icon-group-round||Group Round

Om FHHD

Find en hypnotisør nær dig

Find en dygtig hypnotisør eller hypnoterapeut i dit område. Alle hypnotisører på kortet er medlem af FHHD – Foreningen for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark.

Eller brug søgefelter

FAQ

Her kan du få svar på en række spørgsmål omkring hypnose

Hvad er hypnose?

Det er der ikke et entydigt svar på. Forskellige hypnotisører vil forklare og definerer hypnose forskelligt. Forskere, der studerer hypnose, er heller ikke enige alle sammen. Vi kan slå fast at hypnose er noget. Mange kliniske studier viser effekten af hypnose. Blandt anden inden for smertelindring er der en imponerende evidensbase.

Der er mange ting, som de fleste hypnotisører og forskere er nogenlunde enige om. Følgende definition er psykolog og professor Michael Heaps. Den indkapsler ret godt den enighed:

”Termen ’hypnose’ betegner en interaktion mellem en person ’hypnotisøren’ og en anden person eller personer, den ’frivillige’ eller de ’frivillige’. I denne interaktion forsøger hypnotisøren at påvirke den frivilliges perception, følelser, tænkning og adfærd ved at bede dem om at koncentrere sig om ideer og billeder, som kan skabe de ønskede effekter. Den verbale kommunikation, som hypnotisøren bruger for at opnå disse effekter, kaldes ’suggestioner’. Suggestioner adskiller sig fra hverdagsinstruktioner i og med, at de antyder, at en ”succesfuld” respons bliver oplevet af den frivillige, som om de sker ufrivilligt eller ubesværet.” (Heap & Kirsch, 2016, Hypnosis: Theori reaserach and application, side 13).

I definitionen herover nævnes udelukkende suggestioner givet gennem verbal kommunikation. Suggestioner kan også gives non-verbalt, gennem kropssprog, eller forventninger, som bliver tolket af den frivillige som suggestioner.

James Braid, som er ham, der er blevet tilskrevet at have skabt hypnosefeltet i 1800-tallet, mente at hypnotiske fænomener opstår ved at have stærkt fokus på en enkelt idé, at bruge sin forestillingsevne koncentreret og at have forventninger til at en forandring sker. Derved adskiller hypnose sig ikke synderligt, fra det vi gør til dagligt i normaltilstanden, når vi er stærkt fokuserede.

Vi kender det fra dagligdagen, når vi er opslugte af en film eller en bog, og måske ovenikøbet reagerer følelsesmæssigt, på det vi ser eller læser. Nogle mennesker bliver lettere opslugt i fantasien end andre. Det er også forskelligt, hvilke typer film eller bøger der påvirker forskellige mennesker. På samme måde er det med hypnose. Alle kan hypnotiseres og alle kan med øvelse blive bedre til at opleve hypnotiske fænomener. Det kan du læse mere om i næste artikel.

Det er hypnotisørens job at opildne fantasien i den retning klienten ønsker, for at få de effekter klienten ønsker. Hypnose kræver en villighed fra den frivillige, til at forestille sig de ting som hypnotisøren foreslår. I hypnoseterapi bliver der brugt flere forskellige terapeutiske værktøjer sammen med hypnose. Nægter man at gå med på det foreslåede eller propper man fingrene i ørene, opstår hypnose ikke.

Hypnose siges at opleves, som om effekten sker med en vis grad af automatik. Som om det er noget, der sker mere eller mindre uden ens bevidste indblanden. For nogen vil det opleves, som om det sker fuldstændigt automatisk, for andre vil automatikken føles i mindre grad. Uanset hvor man ligger på skalaen, indikerer kliniske studier, at hypnotiske interventioner stadig kan have god terapeutisk effekt (Montgomery, Schnur, and David, 2011, The impact of hypnotic suggestibility in clinical care settings)

Hvad vil det sige at kunne hypnotiseres eller at være hypnotiserbar?

Stanford universitetet i USA har udviklet flere forskellige skalaer (SHSS) til at måle hypnotisk modtagelighed. Skalaerne minder meget om hinanden. Den mest brugte er FORM C (Weitzenhoffer & Hilgard 1962). Skalaen er skitseret herunder. Den består af tests, som man skal bestå i rækkefølge. Testene siges at stige i sværhedsgrad. Hvis man scorer fra nul til tre, er man lavt hypnotiserbar, fra fire til ni middel hypnotiserbar, og fra ti til tolv er man højt hypnotiserbar. Man bruger ofte denne test i kliniske forsøg med hypnose, for at inddele folk i grupper forud for det egentlige forsøg.

Studier viser at man kan træne og blive et bedre hypnotisk subjekt

I 1986 lavede to professorer i psykologi Nicolas Spanos og Donald Gorassini et studie på Carleton universitetet, de kaldte “The Carleton Skill Training Program” (CSTP). Idéen var at se, om man kunne træne folk til at blive gode hypnotiske subjekter og altså få dem til at score højt på SHSS (se ovenfor). Man lod folk, der scorede lavt på suggestibilitetstesten se videoer og interviews med folk, der responderede godt på hypnotiske suggestioner. I interviewene blev der spurgt ind til, hvad de hypnotiserede forestillede sig, når hypnotisøren gav dem en suggestion. Af det kunne man udlede, at de hypnotiserede brugte visse mentale strategier.

Herefter blev deltagerne i forsøget bedt om at tage rollen på sig og spille gode hypnosesubjekter. De skulle prøve at anvende samme mentale strategier samt imitere kropssproget på dem, de havde iagttaget. Ved at træne at bruge samme mentale strategier, som dem, der scorede højt på skalaen, blev deres hypnotiske respons moderate til markant bedre. Det, der er endnu mere fantastisk ved forsøget, er, at de involverede forblev på deres nye scorer, når man testede dem flere måneder efter forsøget.

Derfor er der noget der tyder på, at den traditionelle regel med 10 – 80 – 10 % ikke helt holder. Man kan træne og blive en bedre hypnoseklient. Det, man kan sige, er, at uden at træne vil ca. 10% af befolkningen have et naturligt talent for hypnose, mens andre må træne for at blive bedre.

Kan alle hypnotiseres?

Det korte svar er ”ja, alle kan hypnotiseres”.

Det traditionelle syn på sagen var, at ca. 10% ikke kan hypnotiseres, 80% kan hypnotiseres til en vis grad, og 10% er højt hypnotiserbare. Disse egenskaber mente man lå fast og var uforanderlige hele livet. Hvis man var født som lavt hypnotiserbar, forblev man det resten af livet og lige sådan, hvis man var højt hypnotiserbar.

Som vi skal se om lidt, viser nyere forskning, at den teori måske ikke holder stik. Noget tyder på at man kan træne og lære at respondere bedre på hypnotiske suggestioner og altså gå fra at være lavt hypnotiserbar til højt hypnotiserbar med en smule træning på kort tid.

Der er meget få, som slet ikke kan hypnotiseres. Alle, der har en fornemmelse af, hvem de selv er, kan hypnotiseres. Det udelukker nogle psykiske lidelser, meget berusede personer og meget små børn. Man fraråder traditionelt brug af hypnose med personer med psykoser, da hypnose i nogle tilfælde kan forværre psykosen.

Kontaktformular

8 + 11 =

Velkommen i FHHD - Danmarks demokratiske hypnoseforening

Hypnose vinder i disse år stadig større udbredelse og vi bliver flere og flere uddannede hypnotisører. Det gælder både for showhypnose og hypnoseterapi.

Foreningen for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark – FHHD – blev dannet i 2018 af en række hypnotisører med en fælles passion for og kærlighed til faget.

Fra begyndelsen har det været et vigtigt fundament, at vi kan rumme den mangfoldighed af uddannelsesmæssige retninger, som der er i faget, lige som vi hilser både showhypnotisører og hypnoterapeuter velkommen.

Det gør vi, fordi vi tror på, at vi kan lære af hinanden uanset retning og skoling, og at udveksling af tanker, holdninger og ideer gør os endnu bedre sammen. Det er FHHD’s DNA. I vores vedtægter, står der derfor:

Formål:
Foreningens formål er at samle hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark, i en stærk forening, på tværs af de forskellige hypnoseuddannelser og -retninger samt at varetage medlemmernes faglige interesser og virke for en fortsat højnelse af fagets faglige standard

Vi ønsker at arbejde for at

  • udbrede kendskabet til hypnose og hypnoseterapi i samfundet, herunder den omfattende forskning, der er på området
  • skabe de bedste betingelser for, at faget kan udvikle sig optimalt, således at det får den anerkendelse, det fortjener
  • understøtte medlemmernes fortsatte tilegnelse af viden om, hvad der rører sig indenfor faget ikke mindst omkring forskningen på området

Vi tror på
At flere ved mere, og at sammen er vi stærkere

Vi håber du har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Du kan melde dig ind her

 

Rigtig hjertelig velkommen

Bestyrelsen i FHHD

Vedtægter

Vedtægter FHHD – 6.4.2018.

§ 1. Navn og hjemsted.

Stk.1.
Foreningens navn er Foreningen for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark (FHHD)

Stk.2.
Foreningens hjemsted er Københavns Kommune

§ 2. Værdigrundlag.

Foreningen bygger på et demokratisk værdigrundlag.

Foreningens medlemmer repræsenterer en tilgang, der på alle måder hjælper til at nå foreningens formål samt værdigrundlag.
Foreningen ønsker et fagligt, trygt og sagligt hjemsted for alle medlemmer hvor det at møde hinanden positivt og løfte hinanden er en naturlig del af vores måde, at være kollegaer på.

Foreningen ønsker, at afspejle diversiteten i hypnose-Danmark ud fra det synspunkt, at alle uddannede hypnotisører og hypnoterapeuter, skal have mulighed for, at være en del af det faglige fællesskab, der bl.a. har til formål at højne muligheden for at lære af hinanden samt dygtiggøre sig inden for faget.

Foreningen ønsker ligeså et bredt fællesskab blandt medlemmer hvor respekt og saglighed er i højsæde og hvor vi ønsker at ”løfte i flok” for på bedst mulig vis at støtte op om positivt, kollegialt samarbejde og praksis samt vedligeholde og udvikle foreningens på formål.

§ 3. Formål

Foreningens formål er at samle hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark, i en stærk forening, på tværs af de forskellige hypnoseuddannelser og -retninger samt at varetage medlemmernes faglige interesser og virke for en fortsat højnelse af fagets faglige standard, herunder:

Stk. 1.
Samle hypnotisører og hypnoterapeuter til varetagelse af fagets faglige, økonomiske og kollegiale interesser.

Stk. 2
På bedst mulig vis, skabe grobund for et godt og respektfuldt kollegaskab med respekt for hinandens faglighed og virksomhed.

Stk.3.
Varetage de enkelte medlemmers interesser og rettigheder.

Stk.4.
Udbrede kendskabet til hypnose og hypnoterapi og styrke anerkendelse af faget i samfundet.

Stk.5.
Inspirere til at medlemmerne vedligeholder og udbygger deres faglige uddannelse.

Stk.6.
Sikre de bedst mulige arbejdsforhold for medlemmerne, herunder også, at medlemmerne får størst mulig indflydelse på de vilkår, hvorunder faget udøves.

Stk.7.
Arbejde på at FHHD´s medlemmer kan RAB- registreres i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler herom. Herunder også sikre, at de RAB registrerede medlemmer lever op til de gældende regler.

Stk.8.
Samarbejde med andre organisationer nationalt som internationalt for at fremme fagets udvikling.

Stk. 9.
Arbejde for at fremme forskning i hypnose, samt udbredelse af viden om forskningsresultater inden for området, både til medlemmerne og til offentligheden.

Stk.10.
Deltage i den almindelige sundhedsdebat for at sikre og fremme fagets værdi for samfundet og det enkelte menneske.

Stk.11.
Udvikle og udbrede kendskabet til faget i forhold til markedsføring og eventuelle udgivelser af artikler, publikationer og faglig viden inden for hypnose og hypnoterapi.

Stk.12.
Arbejde på, at tilbyde alle medlemmer ansvarsforsikring og erhvervsforsikring

§ 4. Medlemskreds

Stk.1.
Som aktive medlemmer optages hypnotisører og hypnoterapeuter som bidrager til fremme af foreningens formål samt værdigrundlag. Medlemmer, som optages, skal følge kollegiale regler med det formål at styrke god behandlergerning samt fremme et godt kollegialt forhold mellem foreningens medlemmer. Medlemmet skal udvise, og skal have udvist respekt og skal behandle eller skal have behandlet sine kolleger samt kollegers virksomhed med respekt. Der optages ikke medlemmer som har overtrådt eller overtræder ovenstående eller som driver eller har drevet uforsvarlig behandlervirksomhed økonomisk eller behandlermæssigt.

Stk.2.
Indmeldelse sker på foreningens online indmeldelsesblanket. Medlemsskabet er gyldigt, når kontingentet er betalt.

Stk.3.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og opkræves forud for hvert regnskabsår. Regnskabsåret afsluttes 1.7.

Stk.4
Aktive medlemmer har ret til at anvende og bruge foreningens logo og betegnelse FHHD-hypnotisør.

Stk.5.
Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kasseren med virkning fra udgangen af året

Stk. 6.
Refusion af kontingentet kan ikke finde sted.

Stk. 7.
Støttemedlemsskab kan opnås af personer, der støtter foreningens formål. Støttemedlemskab giver ikke ret til brug af foreningens bomærke, navn og symboler og giver ikke møderet og stemmeret ved møder og generelforsamlinger

§ 5. Eksklusion

Stk.1.
Hvis et medlem gør sig skyldig i grovere forsømmelser i forhold til foreningens vedtægter eller medlemsforpligtigelser, kan bestyrelsen med 4/5 majoritet beslutte at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan, inden for tre uger fra modtagelsen af den skriftlige underretning om eksklusion, anke afgørelsen skriftligt. Anken behandles på førstkommende generalforsamling. Herfra undtages klager over tilsidesættelse af god klinisk praksis, i henhold til de Etiske Juridiske Råd jf. § (de etiske råd).

Stk.2.
I perioden indtil udløbet af ankefristen eller hvis eksklusionen ankes, indtil den er blevet prøvet, er medlemsskabet suspenderet. Alle medlemsrettigheder bortfalder under suspensionsperioden.

Stk.3.
Hvis medlemmet vælger at anke eksklusionen, skal bestyrelsen foranledige at eksklusionen sættes på dagsordenen ved førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling, når dette er muligt jf. reglerne for indkaldelse til generalforsamlingen. Medlemmet har ret til at møde frem og tale på denne generalforsamling.

Stk.4.
Bestyrelsen kan, efter skriftlig ansøgning, godkende genindmeldelse af et medlem, som er ekskluderet, såfremt det findes tilstrækkeligt begrundet og kriterierne for genindmeldelse i øvrigt er opfyldet.

§ 6 Genindmeldelse

Stk.1.
Et medlem, der er udelukket efter restance med kontingentet, kan inden for et år fra slettelsesdatoen indmeldes ved skriftlig ansøgning til bestyrelsen

Stk.2. 
Genindmeldelse efter et år fra udmeldelsesdatoen behandles som optagelse af nye medlemmer, jfr. §3.

§ 7 Generalforsamlingen

Stk.1.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk.2.
Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af november måned. Der indkaldes med minimum en måneds varsel. Indkaldelse sker elektronisk

Stk.3
Møde- og stemmeberettige er alle medlemmer, der senest en måned førend generalforsamlingen, har betalt forfaldent kontingent.

Stk.4.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt

Stk.5.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Der stemmes om bestyrelsens beretning
  5. Regnskabsaflæggelse
  6. Indkomne forslag
  7. Budget for indeværende år, herunder fastsættelse af kontingentet for det efterfølgende år
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Og vælges for en to årig periode. Heraf er de tre på valg i ulige år og 4 på valg i lige år. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, kasserer og sekretær på førstkommende bestyrelsesmøde senest 14 dage efter generalforsamlingen.
  9. Valg af 2 suppleanter. Suppleanterne har møderet ved bestyrelsesmøder, men ikke tale og stemmeret
  10. Valg af revisorer
  11. Eventuelt

Stk.6.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk.7.
Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk.8.
Vedtægtsændringer kan vedtages, når mindst 1/3 af de stemmeberettigede er til stede, og mindst 2/3 heraf stemmer for.

Stk.9.
Er der ikke 1/3 af de stemmeberettigede til stede, men ½ af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringer, kan ændringerne vedtages på en efterfølgende generalforsamling med 2/3 flertal uden hensyn til fremmødet.

§ 8 Ekstraordinær generalforsamling

Stk.1.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes fire uger efter, at anmodning er kommet i formandens kendskab.

Stk.2.
Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 9 Foreningens daglige ledelse

Stk.1. 
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen.

Stk.2.
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk.3.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk.4.
Formanden indkalder og leder bestyrelsesmøderne. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden mindst 4 gange årligt.

Stk.5.
Det er muligt at afholde møderne via eksempelvis Skype.

§ 10 Økonomi, regnskab og revision

Stk.1.
Foreningens regnskab afsluttes 1.7

Stk.2.
Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget og regnskab.

Stk. 3.
Foreningens regnskab føres af kasseren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Stk.4.
Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 11 Tegningsregler og hæftelse

Stk.1.
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk.2.
Kasseren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kasseren kan råde over foreningens konto, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti samt indgå aftale herom.

Stk.3.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 12 Opløsning

Stk.1.
Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk.2.
Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i §2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutningen om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

RAB - Registreret Alternativ Behandler

Forening for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark arbejder på at blive godkendt til at kunne RAB-registrere de medlemmer, der måtte ønske det og som opfylder kravene til RAB.

RAB-ordningen, fakta

RAB står for Registreret Alternativ Behandler. RAB er en titel, som en alternativ behandler kan opnå, hvis man opfylder visse uddannelseskrav.

Titlen (RAB-godkendelsen) kan kun gives af en brancheforening, som arbejder på at varetage medlemmernes faglige interesser og har gjort det i min 2 år. Foreningen skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed til at kunne tildele RAB titlen til sine medlemmer.

Brancheforeningen skal som minimum stille de krav, som er angivet i ” Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere” til medlemmer, der vil RAB-registreres. Brancheforeningen kan stille yderligere krav.

Minimumskravene er:

  • Minimum 660 lektioners uddannelse:
    • Minimum 250 lektioner i det primære fag (for os er det hypnose)
    • Undervisning i ” basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovens bestemmelser om forbeholdt virksomhed og kvaksalveri, klinikvejledning/klientbehandling, psykologi samt præsentation af andre alternative fagområder
    • Afsluttende eksaminer herunder i basisfagene anatomi/fysiologi og sygdomslære

Bekendtgørelsen kan læses her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192021

I dag er der kun én brancheforening, der er godkendt til at registrere hypnoterapeuter, det er DAKOBE. DAKOBE stiller yderlig krav om førstehjælpskurser, og har desuden skærpet uddannelseskravet, således at klinikvejledning skal tages som fysisk undervisning, hvilket betyder, at online-uddannelser ikke længere kan bruges (de øvrige fag kan fortsat godkendes, det er foreløbig kun klinikvejledning, man skal tage fysisk ifølge DAKOBE).

FHHD vil, når vi bliver godkendt til at RAB-registrere vores medlemmer, ikke stille andre krav end minimumskravene.

For at en brancheforening kan blive godkendt til at tildele RAB titlen til sine medlemmer, skal følgende krav være opfyldt:

  • Foreningen skal have minimum 30 medlemmer, der opfylder kravene til RAB. Man kan nøjes med 20 medlemmer, hvis man er en paraplyforening (det er man, hvis foreningen repræsenterer flere brancher, for eksempel hypnoterapi og akupunktur)
  • Der skal være et etisk regelsæt, som medlemmerne er forpligtede til at overholde. Der stilles også krav til, hvad dette regelsæt som minimum skal indeholde
  • Foreningen skal have vedtægter, være demokratisk opbygget og holde generalforsamlinger
  • Foreningen skal have et klageorgan, hvortil brugerne/klienterne kan klage over behandlingen
  • Foreningerne skal betale følgende gebyrer til Styrelsen for Patientsikkerhed:
    • 425 kr. for vejledning og vurdering af ansøgning om en forenings godkendelse til at kunne registrere alternative behandlere
    • 137 kr. for godkendelse af en forening til at kunne registrere alternative behandlere
    • et årligt gebyr på 6.069 kr. for opretholdelse af en forenings godkendelse til at kunne registrere alternative behandlere.

Etiske retningslinjer

FHHD's generalforsamling 2018 har nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde etiske retninggslinjer. 

Når retningslinjerne er godkendt, vil der blive nedsat et etisk råd, som skal sikre, at retningslinjerne impelemnteres.