Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Weekend-workshop med The Work of Byron Katie

1. november kl. 18:30 - 3. november kl. 16:00

Din chef, din kollega, din søn, datter, partner, mor, søster, bedste ven, eksmand, kæreste, nabo, kunde, klient, svigerfar, steddatter, projektleder – alle de mennesker, du har relationer til, udfordrer dig på tusind måder hver dag.

De fleste af disse udfordringer har du nemt ved at håndtere, men nogle af dem dræner dig og har det med at gentage sig om og om igen.

Hvorfor?

Fordi de aktiverer stressfyldte tankemønstre i din underbevidsthed, som sender dig ud på rutsjebaneture af konflikt, irritation, frustration og længsel og gør dig vred, ulykkelig, desperat, ængstelig eller ked af det.

Hvad ville der ske, hvis du blev i stand til selv at tage hånd om disse mønstre? Hvem ville du være i forholdet til din chef, din kæreste eller din teenagesøn, hvis du kunne være fredfyldt, imødekommende og tydelig sammen med dem?

Hvordan ville din verden forandrede sig, hvis du kunne ændre de tankemønstre og overbevisninger, som står i vejen for den bedste udgave af dig – privat og professionelt?

Hvem ville du være uden din fortælling?

Vejen til at forvandle dine relationer findes allerede inde i dig. I takt med, at du bliver bevidst og tydelig, forandrer dine relationer sig. Det kan ikke være anderledes.

I løbet af denne weekend vil du lære at bruge The Work of Byron Katie til at undersøge og forvandle de bevidste og ubevidste overbevisninger, du bærer med dig.

De overbevisninger som udgør fundamentet for, hvordan du tænker og handler og dermed former dit liv. Så kom med på tre dages kraftfuld fordybelse i The Work – oplev dine relationer fra et fuldstændigt nyt perspektiv og find de løsninger, som kan skabe exceptionelle og varige forandringer i dit liv.

The Work of Byron Katie

The Work of Byron Katie er ‘self-inquiry’ – en ekstremt effektiv metode til at undersøge og give slip på de begrænsende tanker og overbevisninger, som er den egentlige årsag til de problemer, vi oplever i vores forhold til andre. Når vi slipper af med vores begrænsende overbevisninger, bliver vi i stand til at se og kommunikere klart, og dermed til ganske enkelt at gøre det, situationen kalder på. Vi holder op med at stå i vejen for os selv med alle vores fortællinger om det, der foregår, og kan i stedet holde øjnene på bolden, høre hvad andre siger og være tydelige omkring vores egne behov.

Forudsætninger

Der kræves ingen forudgående erfaring med The Work for at kunne deltage på workshoppen, og nybegyndere vil kunne deltage med lige så stort udbytte som deltagere, der allerede har erfaring med The Work og ønsker at gå endnu dybere i arbejdet med deres relationer.

The Work kan bruges af helt almindelige mennesker til selvudvikling. Det kan også med stor fordel bruges af terapeuter, hypnotisører, coaches mm. i forbindelse med terapi.

Instruktør

Ernest Holm Svendsen er certificeret facilitator i The Work of Byron Katie og INLPTA certificeret Master Coach. Han har skrevet flere bøger, bl.a. bestselleren “Nærvær” (Gyldendal 2004) og senest “How to End the Stories that Screw Up Your Life” (udkom sidste år). Han har arbejdet i mere end 15 år som coach, facilitator og underviser gennem sin virksomhed Kunsten at være
menneske.

Læs mere om Ernest her

Program

Fredag:
18.30-21

Lørdag:
9-17 åbent tilbud om facilitering efter aftensmad

Søndag:
9-16

Lørdag aften fra 18.30 samles de af os, der har lyst, for at opleve Ernest facilitere 1:1 (Kun for deltagerne)

Der er ca. 1 times frokostpause.

Forplejning

Der vil være kaffe, te, vand og snacks samt kage om eftermiddagen.

Frokost og aftensmad er ikke inkluderet. Der vil blive bestilt bord til fælles frokost lørdag og søndag samt aftensmad i nærheden for de, der har lyst til at spise sammen.

Detaljer

Start:
1. november kl. 18:30
Slut:
3. november kl. 16:00
Begivenhed Kategori:
Website:
https://changework.events/shop/thework/

Sted

København
Dronningens Tværgade 7, 2. sal
København, 1302 Danmark
+ Google Map