FAQ

Her kan du få svar på en række af de spørgsmål, der ofte bliver stillet om hypnose

Det er der ikke et entydigt svar på. Forskellige hypnotisører vil forklare og definerer hypnose forskelligt. Forskere, der studerer hypnose, er heller ikke enige alle sammen. Vi kan slå fast at hypnose er noget. Mange kliniske studier viser effekten af hypnose. Blandt anden inden for smertelindring er der en imponerende evidensbase.

Der er mange ting, som de fleste hypnotisører og forskere er nogenlunde enige om. Følgende definition er psykolog og professor Michael Heaps. Den indkapsler ret godt den enighed:

”Termen ’hypnose’ betegner en interaktion mellem en person ’hypnotisøren’ og en anden person eller personer, den ’frivillige’ eller de ’frivillige’. I denne interaktion forsøger hypnotisøren at påvirke den frivilliges perception, følelser, tænkning og adfærd ved at bede dem om at koncentrere sig om ideer og billeder, som kan skabe de ønskede effekter. Den verbale kommunikation, som hypnotisøren bruger for at opnå disse effekter, kaldes ’suggestioner’. Suggestioner adskiller sig fra hverdagsinstruktioner i og med, at de antyder, at en ”succesfuld” respons bliver oplevet af den frivillige, som om de sker ufrivilligt eller ubesværet.” (Heap & Kirsch, 2016, Hypnosis: Theori reaserach and application, side 13).

I definitionen herover nævnes udelukkende suggestioner givet gennem verbal kommunikation. Suggestioner kan også gives non-verbalt, gennem kropssprog, eller forventninger, som bliver tolket af den frivillige som suggestioner.

James Braid, som er ham, der er blevet tilskrevet at have skabt hypnosefeltet i 1800-tallet, mente at hypnotiske fænomener opstår ved at have stærkt fokus på en enkelt idé, at bruge sin forestillingsevne koncentreret og at have forventninger til at en forandring sker. Derved adskiller hypnose sig ikke synderligt, fra det vi gør til dagligt i normaltilstanden, når vi er stærkt fokuserede.

Vi kender det fra dagligdagen, når vi er opslugte af en film eller en bog, og måske ovenikøbet reagerer følelsesmæssigt, på det vi ser eller læser. Nogle mennesker bliver lettere opslugt i fantasien end andre. Det er også forskelligt, hvilke typer film eller bøger der påvirker forskellige mennesker. På samme måde er det med hypnose. Alle kan hypnotiseres og alle kan med øvelse blive bedre til at opleve hypnotiske fænomener. Det kan du læse mere om i næste artikel.

Det er hypnotisørens job at opildne fantasien i den retning klienten ønsker, for at få de effekter klienten ønsker. Hypnose kræver en villighed fra den frivillige, til at forestille sig de ting som hypnotisøren foreslår. I hypnoseterapi bliver der brugt flere forskellige terapeutiske værktøjer sammen med hypnose. Nægter man at gå med på det foreslåede eller propper man fingrene i ørene, opstår hypnose ikke.

Hypnose siges at opleves, som om effekten sker med en vis grad af automatik. Som om det er noget, der sker mere eller mindre uden ens bevidste indblanden. For nogen vil det opleves, som om det sker fuldstændigt automatisk, for andre vil automatikken føles i mindre grad. Uanset hvor man ligger på skalaen, indikerer kliniske studier, at hypnotiske interventioner stadig kan have god terapeutisk effekt (Montgomery, Schnur, and David, 2011, The impact of hypnotic suggestibility in clinical care settings)

Det korte svar er ”ja, alle kan hypnotiseres”.

Det traditionelle syn på sagen var, at ca. 10% ikke kan hypnotiseres, 80% kan hypnotiseres til en vis grad, og 10% er højt hypnotiserbare. Disse egenskaber mente man lå fast og var uforanderlige hele livet. Hvis man var født som lavt hypnotiserbar, forblev man det resten af livet og lige sådan, hvis man var højt hypnotiserbar.

Som vi skal se om lidt, viser nyere forskning, at den teori måske ikke holder stik. Noget tyder på at man kan træne og lære at respondere bedre på hypnotiske suggestioner og altså gå fra at være lavt hypnotiserbar til højt hypnotiserbar med en smule træning på kort tid.

Der er meget få, som slet ikke kan hypnotiseres. Alle, der har en fornemmelse af, hvem de selv er, kan hypnotiseres. Det udelukker nogle psykiske lidelser, meget berusede personer og meget små børn. Man fraråder traditionelt brug af hypnose med personer med psykoser, da hypnose i nogle tilfælde kan forværre psykosen.

Hvad vil det sige at kunne hypnotiseres eller at være hypnotiserbar?

Stanford universitetet i USA har udviklet flere forskellige skalaer (SHSS) til at måle hypnotisk modtagelighed. Skalaerne minder meget om hinanden. Den mest brugte er FORM C (Weitzenhoffer & Hilgard 1962). Skalaen er skitseret herunder. Den består af tests, som man skal bestå i rækkefølge. Testene siges at stige i sværhedsgrad. Hvis man scorer fra nul til tre, er man lavt hypnotiserbar, fra fire til ni middel hypnotiserbar, og fra ti til tolv er man højt hypnotiserbar. Man bruger ofte denne test i kliniske forsøg med hypnose, for at inddele folk i grupper forud for det egentlige forsøg.

Studier viser at man kan træne og blive et bedre hypnotisk subjekt

I 1986 lavede to professorer i psykologi Nicolas Spanos og Donald Gorassini et studie på Carleton universitetet, de kaldte “The Carleton Skill Training Program” (CSTP). Idéen var at se, om man kunne træne folk til at blive gode hypnotiske subjekter og altså få dem til at score højt på SHSS (se ovenfor). Man lod folk, der scorede lavt på suggestibilitetstesten se videoer og interviews med folk, der responderede godt på hypnotiske suggestioner. I interviewene blev der spurgt ind til, hvad de hypnotiserede forestillede sig, når hypnotisøren gav dem en suggestion. Af det kunne man udlede, at de hypnotiserede brugte visse mentale strategier.

Herefter blev deltagerne i forsøget bedt om at tage rollen på sig og spille gode hypnosesubjekter. De skulle prøve at anvende samme mentale strategier samt imitere kropssproget på dem, de havde iagttaget. Ved at træne at bruge samme mentale strategier, som dem, der scorede højt på skalaen, blev deres hypnotiske respons moderate til markant bedre. Det, der er endnu mere fantastisk ved forsøget, er, at de involverede forblev på deres nye scorer, når man testede dem flere måneder efter forsøget.

Derfor er der noget der tyder på, at den traditionelle regel med 10 – 80 – 10 % ikke helt holder. Man kan træne og blive en bedre hypnoseklient. Det, man kan sige, er, at uden at træne vil ca. 10% af befolkningen have et naturligt talent for hypnose, mens andre må træne for at blive bedre.

X
X